MIT FØRSTE ÅR PÅ STUDIET

CHANGES



Kan I spotte noget nyt på billederne? Opmærksomme læsere lagde måske mærke til det i mit tidligere indlæg, men her er det muligvis lidt tydeligere at se. Jeg har nemlig fået hul i ørene – ja, efter 20 år, så det var vist på tide. Jeg har gennem årenes løb fået mange undrende spørgsmål om, hvorfor jeg ikke har huller i ørene, men det har egentlig aldrig sagt mig noget. Det er først hen ad de seneste år, jeg har leget lidt med tanken, og da jeg nævnte det for en af mine gode veninder, var hun frisk på at tage med og selv få lavet et ekstra hul. Så vi fik begge nye huller, og tog efterfølgende ud og fejrede det med sushi. I starten skulle jeg lige vænne mig til at se mig selv med det, men nu synes jeg faktisk, det er rigtig fint. Jeg glæder mig til de 4-6 uger er gået, så jeg kan begynde at eksperimentere med andre øreringe. I må endelig melde ud, hvis I kan anbefale nogle sider/mærker, jeg er jo helt ny på dette område, så alt tages imod med kyshånd!

Hvad synes I?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

MIT FØRSTE ÅR PÅ STUDIET