AUGUST PURCHASES


1. HER // 2. HER // 3. HER // 4. HER

Okay, jeg sagde godt nok, jeg ikke skulle shoppe i august, men så var det jo, jeg endte forbi ZARA’s side, og der måtte jeg give efter. Jeg falder pladask for alt ZARA laver, og deres AW kollektion blev heller ikke undtagelsen. En del af mig vidste nok godt, det ikke var sikker grund, jeg bevægede mig ind på. Samtidig kunne jeg ikke få de sneakers, som jeg skrev om her ud af hovedet, så de røg selvfølgelig også med. Det eneste jeg nu mangler til sensommeren er et par varme striktrøjer og en masse overdele i brændte farver. Desværre står jeg dog og skal betale bilforsikring inden længe, så det må vente til næste lønningsdag. Øv, men nu har jeg heldigvis fået gjort mig et par køb og fået taget det værste af trangen.

Hvad synes I?

SUNDAY SITUATION


Søndag er indbegrebet af afslapning, og man skulle jo nødig være typen, der laver om på det. Jeg har derfor sovet længe, uden lyden af en alarm der vækker mig, lavet pocheret æg til morgenmad, set to afsnit af min seneste obsession indenfor krimigenren, serien Blindspot, og har netop bevæget mig ud i at lave et par indlæg til bloggen. Apropos serier og blogindlæg, så ville jeg høre, om I kunne være interesseret i et indlæg med film/serie anbefalinger til de forskellige streamingtjenester? Jeg har selv HBO, Netflix og Viaplay, så det kunne være en sjov måde at videregive nogle af mine anbefalinger til jer, nu hvor vejret ikke egner sig til meget andet end binge watching.

Anyways, så savner jeg at høre fra jer, så det ville glæde mig at høre, om det kunne have jeres interesse, eller om I eventuelt har andre ønsker til indlæg. Meld endelig ud hvad I tænker.

SELLING OUT



Kom til min Tictail her.

Hej piger. Så blev det fredag, og på trods af der har været stille denne uge, ville jeg lige skynde mig ind og tippe jer om, at jeg igen sælger ud på min Tictail. Alt svarer til en str. small, der er dog visse undtagelser, hvor jeg selvfølgelig har oplyst det derinde. Ellers sælger jeg også ud af sko og tasker.

TicTail fungerer som en almindelig webshop, men hvis i foretrækker at betale over MobilePay, skal I være velkomne til at sende mig en mail på ceciliestenfeldt@hotmail.com med de ønskede varer!

I ønskes alle en skøn weekend når I når dertil <3

WHITE SNEAKERS


affiliate links: 1. HER // 2. HER // 3. HER

Jeg har altid haft en forkærlighed for hvide sneakers, og folk der kender mig ved, at min hverdagsuniform gerne er bestående af et par. Det er praktisk, og jeg kan både finde på at tilsætte dem med et par denimjeans eller en simpel kjole. Specielt her om sommeren, synes jeg, det ser så fint ud med solbrune ben og et par kridhvide sneakers. Nu er sagen så også den, at min garderobe godt kunne trænge til et nyt par, og jeg har derfor kastet mig ud i jagten på at finde nogle, der kan opgradere skohylden. Alle ovenstående 3 fra Nelly er et godt bud på hvad jeg søger, og jeg overvejer at bestille nr. 2 og 3 hjem. Begge er plateau, der tilføjer et par ekstra centimeter, og får benene til at anes en smule længere, hvilket jeg absolut ikke vil have noget imod!

Hvilket par er jeres favorit?

CHANGES



Kan I spotte noget nyt på billederne? Opmærksomme læsere lagde måske mærke til det i mit tidligere indlæg, men her er det muligvis lidt tydeligere at se. Jeg har nemlig fået hul i ørene – ja, efter 20 år, så det var vist på tide. Jeg har gennem årenes løb fået mange undrende spørgsmål om, hvorfor jeg ikke har huller i ørene, men det har egentlig aldrig sagt mig noget. Det er først hen ad de seneste år, jeg har leget lidt med tanken, og da jeg nævnte det for en af mine gode veninder, var hun frisk på at tage med og selv få lavet et ekstra hul. Så vi fik begge nye huller, og tog efterfølgende ud og fejrede det med sushi. I starten skulle jeg lige vænne mig til at se mig selv med det, men nu synes jeg faktisk, det er rigtig fint. Jeg glæder mig til de 4-6 uger er gået, så jeg kan begynde at eksperimentere med andre øreringe. I må endelig melde ud, hvis I kan anbefale nogle sider/mærker, jeg er jo helt ny på dette område, så alt tages imod med kyshånd!

Hvad synes I?

Older posts