SÆLGER UD: MAKS 100,-

skaermbillede-2017-03-27-kl-20-53-07
// KOM TIL SIDEN HER

Jeg har atter sat en masse ting på min salgsside, da jeg endnu en gang lider af pladsmangel. Alle nye varer er sat til under 100 kr, og går faktisk ned til sølle 20kr- jeg er blevet ret desperat, og skal altså bare have solgt ud haha! I finder min TicTail HER. Det er som altid først til mølle princippet.

EYES ON: RUFFLES

flaeser
1. HER // 2. HER // 3. HER // 4. HER // 5. HER // 6. HER

Det er nok ikke gået forbi nogens næser, at trenden med flæser fortsætter videre ind i foråret, og det er (heldigvis) til min store begejstring. Jeg synes, trenden forener feminine detaljer med et klassisk look, og den kombination har jeg altid haft en svaghed for. Særligt er jeg vild med nr. 1 og 2 på collagen, som jeg sagtens synes, kan udgøre et outfit sammen. Hvad synes I?

WEEKEND

Processed with VSCO with p5 preset Hej piger! Hvad der ellers skulle være en stille og rolig weekend, endte muligvis stik modsat. Et spontant opkald i fredags, resulterede i en morsom aften i selskab af gamle venner. Jeg var egentlig på vej i seng da de ringede, men bliver altid lidt for let overtalt, og 10 minutter efter var vi på vej til den nærliggende bar. Lidt ramt af gårdagens strabadser, tog jeg lørdag udenbys for at spise på den japanske restaurant Tatami, som har den største buffet, jeg endnu har set. I dag skal jeg have lavet et par indlæg, og ellers bliver det en sen tur i træningscentret, da jeg ikke har samvittighed nok til at undvige det meget længere haha.

Hvordan har I tilbragt weekenden?

LATELY: THROUGH MY IPHONE

img_6408
fullsizerender-4-copyimg_5832
img_5600
img_6514
Hermed et udpluk af dagligdagens små øjeblikke fra mit iPhone galleri. Jeg undgår helst iPhone kvalitet herinde, men gør en undtagelse, da jeg egentlig også gerne vil fremvise min hverdag mere personligt og således mindre opstillet. Billederne strækker sig henover den seneste uge, og beretter om nogle dage med sociale arrangementer og godt selskab. Særligt lørdag var med højt humør, god mad og sågar en lidt hvidvinsberuset tilstand. To timer blev tilbragt i køkkenet på at kreere tapas- en af mine store favoritter, da jeg elsker sammensætningen af diverse retter og kombinationen af forskellige smage. Ugen har, forudover det, involveret cafébesøg, lange gåture i naturen på solskinsdage, basketkamp med pigerne og timevis lange køreture i Kathrine’s nye Fiat. Hvad har I lavet på det seneste?

TUESDAY

img_6405-kopi
Hej piger! Endelig en dag hvor forårsvejret vises fra sin bedste side, og jeg elsker, den ekstra energi og overskud det giver på en lang dag. Efter at have overstået formiddagens program, er jeg på ud ad døren for at mødes med en veninde i indre by. Jeg satser på et lille cafébesøg, og må ellers nøjes med lidt vindueskiggeri, eftersom jeg sparer op til næste rejse. Jeg håber, at I alle får en skøn og solrig tirsdag!

Older posts