Midnight blue

8 facts om studentertiden

studentertidenMidt i 3.G’ernes SRP-skriveperiode, har jeg valgt at skrive et lille indlæg om, hvad man kan forvente i studenterugen. Forhåbentlig et lyspunkt i den lidt ‘håbløse’ tid. Jeg håber også, det er noget 1.G’ere og 2.G’ere finder nyttigt, og så kan det selvfølgelig betegnes som et nostalgisk tilbageblik til os tidligere studenter 😉
_____________________________________________________________________________________

1. Studenterugen bliver en af de sjoveste og oplevelsesrige uger i dit liv, men også en af de travleste. For mit vedkommende, var det en langt mere stresset tid end regnet med. Det daglige program var fyldt op med alt fra galla til dimission, fejring med familien og studenterkørsel.

2. Alle ugens begivenheder bliver gennemført med tømmermænd og søvnmangel, da byturene og studenterfesterne selvfølgelig ikke er fuldført, før adskillige af genstande er drukket og man har set solen stå op tidligt næste morgen.

3. Huen ser måske cool ud på, men man ønsker den ret så hurtigt af igen, når håret bliver fedtet og fladt på lynhastighed, og der pludselig føles som 100 grader på dansegulvet, hvor alle byens studenter står proppet side om side.

4. Studenterhuen skal ikke se pæn ud efter. Det gælder om at få så mange bid i kasketten, mærker i svedbåndet og hilsner i huen som muligt.

5. Hvis du troede, at du var vant til at drikke igennem med dine 2 ugentlige byture i weekenden, bliver du for alvor testet her. Men lejligheden til de store branderter bliver ikke bedre, og så kan flere ting endda markeres i huen.

6. Aldrig har timerne passeret hurtigere, end dem i tilbringer på studentervognen, når i kører regionen rundt med højt humør, en god promille og skiftevis besøger de forskellige fra klassen. Det er et af de øjeblikke, jeg allerhelst ville forevige.

7. ‘Fuldstændig fri’ bliver ugens største track, og kender man den ikke, kan man lige så godt begynde nu. Den bliver skrålet alle vegne: Til studenterfesterne, på den lokale natklub og på studentervognen. Som STX-elev, vil man i sit stive, syngende moment være overbevist om, at dette er den mest relaterbare sang nogensinde.

8. Man har i flere måneder, muligvis år, glædet sig til denne dag hvor man officielt afslutter gymnasiet, men savnet opstår hurtigere end man forventer.

Hvad synes I? Nogle tilføjelser?

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Midnight blue